lørdag den 22. september 2012

Locke and Key: Welcome to Lovecraft

Det fungerer vildt godt sådan at tvinge sig selv til at læse tegneserier hver dag. På den måde har jeg nemlig fået taget hul på en del af de der ting man har gået og udskudt - ting man godt vidste man skulle læse før eller siden. Det er også derfor jeg ikke rigtig er rendt ind i nogle dårlige tegneserier endnu. Jeg læser lige alle de gode først! hehe.

Sådan er det også med Locke and Key. Serien er vanvittig rost og læst, og den lyder virkelig som noget der godt kunne fange mig ind også. Der er absurde grusomheder, mystiske overnaturlige sammenhænge, nøgler og magiske døre. Det er tydeligvis en rigtig thriller med et godt gammeldags spøgelseshus. Mums.

Historien kredser om en familie af tre søskende, to brødre og en søster, og deres mor. Faren bliver myrdet, og første bind handler rigtig meget om de fire familiemedlemmers forskellige sorgprocesser. Som sædvanlig er det den mindste bror der hurtigst forstår at der så at sige er mere mellem himmel og jord. Han finder en dør som omskaber én til spøgelse når man træder igennem. Som det ses på billedet. (hvor det så er den ældste bror)

Præcis som forventet er kvaliteten meget høj. Tegningerne fungerer; dynamikken er god og farvelægningen er lækker. Historien er skidespændende. Det hele var en smule forvirrende de første par sider (hvorfor skal det være så u-trendy at lave en almindelig intro!?) men så snart man har fanget hvad der sker, er man lynhurtigt blevet grebet.
Og det vigtigste er naturligvis, at man virkelig virkelig har lyst til at skynde sig med at få fat i næste bind. Der er flere spændende døre i det hus der skal åbnes, og der er helt sikkert tonsvis af nervepirrende spænding og mystik i vente.
Prøv lige at se hvor spooky og smukt billedet her nedenfor er!


1 kommentar:

  1. Lovecraft var nok lige sej :) Re-animator (1985), hele Evil Dead trilogien, The Thing (både den fra 50erne og den fra 80erne, ignorer den nye...) og så en række nyere horrorfilm bærer hans mærke. Specielt kan jeg lide Monsters (2010), men The Mist (2007) er klart den bedste af de nye. Der er en helt speciel følelse af afmagt overfor kræfter der er langt stærkere end dig selv i hele hans oeuvre og det oversættes rigtig fedt til film (selvom de helt store klassikere undviger, på nær The Thing).

    SvarSlet