onsdag den 12. september 2012

A Small Book of Black and White Lies

En dejlig fangst på biblioteket sørger for at dagen bliver god, ja rigtig god. Jeg har bladret lidt i de forskellige bøger, men jeg vil gerne starte med at vise jer nogle billeder fra "A Small Book of Black and White Lies" af Dave McKean. Det er en art fotografi-monografi - altså en kunstbog og ikke en tegneserie. Men McKean har været meget brugt som illustrator til tegneserier. Især af Neil Gaiman, men også af Grant Morrison. Big Guys!
Forsiden til A Small Book of Black and White Lies af Dave McKean 
Jeg er glad for endelig at opleve hans værker stå helt for sig selv. Jeg har altid holdt meget af hans syrede illustrationer, men så længe de er i en tegneserie, skal det trods alt opleves og forstås som en helhed. Her er der god tid til at fordybe sig i det enkelte fotografiske værk.
Som sædvanlig med McKean udmærker billederne sig ved at virke ekstremt sammensatte - rent teknisk altså. Man for en fornemmelse af, at han har foretaget sig alskens analoge krumspring og det giver ofte et meget spændende ambivalent forhold mellem voldsom dybde og voldsom fladhed.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Max Ernst og hans værker når jeg kigger på disse billeder. Ernst brugte også virkelig løs af alle mulige og umulige teknikker. Det er med til at skabe en virkelig fed surrealisme med en god portion uhygge.
Max Ernst:  The unsuccessful Immaculate Conception 1929
Her hos McKean er uhyggen til tider endnu mere voldsom. Både via konkrete groteske kvaliteter, men også via hans enorme brug af diverse sløringseffekter. Det bliver simpelthen ikke mere utydeligt og sløret og mystisk. Heldigvis ofte på en smuk og indtagende måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar