søndag den 16. september 2012

Ikeda Manabu...og Starcraft

Puha, nu er det anden dag i træk jeg ikke har læst i nogen tegneserier. Det går ikke! Jeg bliver nødt til at skære lidt ned på det der sociale gøgl. Idag var jeg sågar tvunget til at læse (i.e studere!) sådan rigtigt. Om computerens historie og hvad "nye medier" er for en størrelse. Fandme svært når man troede man var sluppet for tekniske ting ved at læse humanistiske fag. hehe
Men det var et sidespor. jeg vil gerne vise noget mere af det jeg faldt over i Japan. En af de mest spændende kunstnere jeg opdagede derovre var Ikeda Manabu. Desværre mødte jeg ham kun som bog, men jeg håber at han engang bliver udstillet et sted hvor jeg befinder mig.

Hans værker er totalt indrammende for hvad det er jeg finder tiltalende, og hvad jeg holder mest af at kigge på. Jeg elsker simpelthen bare store billeder fyldt med en masse små detaljer. Især er jeg vild med når noget på en måde er en helhed skabt af en masse andre ting. Som her hvor noget der måske ligner et underligt skib eller sådan noget, faktisk er en art skov eller noget. Smukt.

Man ser arven fra den lidt ældre japanske kunst bl.a. ved det meget anderledes forhold til dybder og flader. Det er svært helt at blive sikker på hvad der er foran hvad. Og natur og maskiner mødes på en virkelig spændende måde.

Jeg er i hvert fald tosset med ham, og selvom det lyder plat, så synes jeg simpelthen det er inspirerende at studere de her billeder. Irriterende kun at have googlepics til sin rådighed. Man skulle være rig. Så kunne man købe kunsten til sine vægge. mums

Ja, så var man sgu lige til BarCraft på Waxies her til aften. Vi blev der godt nok ikke til finalen, men det var en fed oplevelse at se den dejlige stemning og gode opbakning der er i Aarhus til noget så sindssygt nørdet. Det var så at sige europamesterskaberne der var på spil, og vores danske helt BabyKnight klarede sig virkelig godt. Ovenfor ser vi at han smadrer WhiteRa som ellers er en af de helt store, og vi nåede da lige at se ham blive slået ud i en af de sidste runder. Sejt nok.
Det sjoveste var dog at se hvordan de små 16-årige blege nørder reagerede når de, efter en sejt, blev placeret i en stol over for en af værterne til et interview. Denne var nemlig en KVINDE! Og hun var vildt lækker! Og hendes kjole var alt for fræk. Puha, det klarede de ikke altid godt.
Her ser vi vores danske drengs forsøg. Han klarede det vidst bedre end de fleste.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar