Jeg læser seriøst mange tegneserier for tiden. Men det er jo ikke alle værkerne der er deciderede hele romaner sådan størrelsesmæssigt. Bl.a. fordi de der tegneserier tit er i længere serier. Så for nylig læste jeg bl.a. (samle)bind 2 af henholdvis Fables og Locke & Key. To serier som jeg glæder mig til at læse det hele af. Der er dog forskel på hvor meget jeg er spændt...
Fables har et fantastisk koncept. Alle figurer fra alle de eventyr vi kender er blevet fortrængt fra deres egen "verden" og sendt til vores. Her lever de i mere eller mindre skjul og det leder så til diverse spøjse problematikker. Denne historie er finurligt nok lavet til en parafrase over Animal Farm, med praktiske gris som den gamle ledergris af oprøret. Det er godt tænkt, og det er bestemt bedre end eksempelvis tegnefilmsversionen af romanen. Føj den var middelmådig.
Men jeg kan simpelthen stadig ikke blive helt fanget ind af Fables. Det er som om ideen er alt for god til hvad man egentlig kan få til at virke når det kommer til stykket. Jeg tror ikke på karakterene endnu, og det skal altså snart ske - tredje bind er sgu ikke for tidligt. Indtil videre kan jeg faktisk anbefale Shrek filmene hvis man er til denne slags eventyr-forviklinger.
Så har jeg det altså helt anderledes med Locke & Key. Som nævnt i mit indlæg om bind 1 blev jeg stort set fanget ind i verdenen fra starten af. Og dét har Head Games bestemt ikke ændret på. Historien når aldrig falde sammen om sig selv inden der bliver tilføjet et helt nyt aspekt til fortællinges præmis - man bliver på den måde holdt helt fast i stolen af intensiv spænding.
Krydret med humor, galskab og fantastiske tegninger fortsætter thrilleren om nøglerne med at være spændende ad helvede til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar