"Abelard" af Dillies og Hautiere. En smuk, men lidt hård fortælling om den naive ungdoms møde med den store verden. Det er nogle vanvittigt smukke billeder, og alene for dét kan bogen anbefales. Jeg vidste ikke helt hvad jeg fik da jeg bestilte den hjem, og jeg troede nok det var en decideret børnebog. Det tror jeg ikke længere det er...men jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad målgruppen egentlig er. Men det er heldigvis lige meget.
Drawn and Quartely
– gange 2. Forlaget Drawn and Quarterly udgiver fra tid til anden en samling af udsnit fra deres udgivelser. Både som en art best-of, men nok mest som en showcase - en appetitvækker til os mulige læsere. Det er en rigtig god ide, og jeg ville ønske at alle forlag gjorde det. Og gerne gratis...og gerne på nettet. (Fantagraphics gør det eksempelvis med hver eneste udgivelse).
Jeg har bladret i to af de lidt ældre showcases, men der var pudsigt nok ikke vildt meget der lige sprang i øjnene. Der var flere franskmænd som jeg tit har overvejet at lære at kende, men ingen af dem hev benene væk under mig. Men nu ved jeg da en smule om hvad Dupuy/Berbery, Baru og Blutch går ud. Sådan nogenlunde.
Jeg har bladret i to af de lidt ældre showcases, men der var pudsigt nok ikke vildt meget der lige sprang i øjnene. Der var flere franskmænd som jeg tit har overvejet at lære at kende, men ingen af dem hev benene væk under mig. Men nu ved jeg da en smule om hvad Dupuy/Berbery, Baru og Blutch går ud. Sådan nogenlunde.
Alex af Mark Kalesniko. Alex er en tegneserietegner der efter at have prøvet lykken i L.A. (og delvist er fejlet) er flyttet hjem til barndomsbyen. Her gennemlever han kunstnerens mareridt med blokering, frustration, ubehagelige møder med fortiden samt en slem gang maveonde. Alex er svær at forholde sig til når man ikke selv har levet af alkohol og smidt rundt med sine møbler i frustration over ikke at kunne tegne en kanin sådan "rigtigt". Men det er sgu en meget fed historie, og jeg får faktisk lyst til at høre mere fra både Alex og Mark Kalesniko selv.
Små Dyr af Ina Korneliussen. Som forsiden afslører er der tale om en grafisk novellesamling. På en måde godt og på en måde skidt. Det er ganske fint at kunne lære forskellige facetter af Korneliussens fortællestil at kende gennem små forskelligartede historier. Omvendt tror jeg virkelig hun er i stand til at lave noget stort og genialt. Men det kommer hun jo også nok til. Her ligger i hvert fald beviset på at hun sagtens kan tegne og fortælle. En femistisk Claus Deleuran kan hun kaldes, jo jo, men hun er også en moderne og egensindig stemme. Jeg venter mig meget fra hende i hvert fald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar